tirsdag den 13. august 2013

Overvej at lave din egen sortsblanding

Enhver sort har sine stærke og svage sider. Når du blander 2-4 sorter, opnår du blandt andet større robusthed over for sygdomme og en bedre overvintring, end når sorterne vokser hver for sig.

Sortsblandinger kan fremstilles hjemme på bedriften.

Inspirationsark: Lav din egen sortsblanding

Vælg hvedesorter med omhu


Forsøgene er ved at være høstet, og resultaterne kan ses på www.sortinfo.dk.

Med et klik på musen kan udbytter, foderværdi, overvintringsevne, resistens, udbyttestabilitet og mange andre parametre bringes frem let og overskueligt. 

Dermed er der rig mulighed for at hælde den bedste hvedesort i såmaskinen.


tirsdag den 6. august 2013

Goldfodsyge i en del hvedemarker

I år ses goldfodsyge i en del hvedemarker med forfrugt korn. Planterne nødmodner, og aksene har golde eller skrumpne kerner. Latitude-bejdsning af såsæden kan udsætte angrebstidspunktet.

Som i tidligere år kan der købes udsæd af forskellige vinterhvedesorter, der er Latitude-bejdsede. Merprisen er ca. 200 kr. pr. hkg. Tjek dosis af Latitude, når du køber udsæd bejdset med Latitude. 200 ml pr. hkg anbefales.


Latitude-bejdsningen er primært aktuel i 2. og 3. års hvedemarker samt efter flere års korndyrkning, hvor der sås tidligere end omkring den 20.- 25. september.

torsdag den 25. juli 2013

Fortsat mange bladlus...

 



I år har der været mange bladlus i hveden hos IPM demoværten Jeppe Mouritsen. Der blev sprøjtet med et pyrethroid d. 8. juli, og det er svært at vurdere hvor meget gavn sprøjtningen har haft. Der er mange bladlus i hvedeaksene på nuværende tidspunkt.



mandag den 1. juli 2013

Væselhale leger skjul

Væselhale er ikke nem at finde i en hvedemark, for den er så blød i stråene, at den hænger nede i afgrøden. Ofte er det nemmest at finde den i kørespor, hvor de tynde strå hænger på tværs. Det er en stor fordel at opdage væselhale tidligt inden den breder sig, så spredning og opformering kan forebygges. Kemisk bekæmpelse nemlig meget besværlig.

tirsdag den 25. juni 2013

Grovædere er på vej

I denne mark er der bladlus, og derfor er mariehønsene også på vej. Hvis du opdager klumper af gule æg som på billedet, så er det mariehønen der har lagt sine æg.

Resistent rajgræs

I denne mark har der helt overvejende været dyrket hvede. Der er anvendt Hussar hvert år mod italiensk rajgræs, men i 2012 svigtede effekten. En test hos ÅU, Flakkebjerg viste herbicidresistens over for både Hussar og Broadway, som begge er såkaldte ALS-hæmmere. Topik, som er en såkaldt fob, har effekt, men der går nok ikke længe før det middel heller ikke virker. Hvordan løser man problemet?

Forskellige tiltag, som kan sanere i mængden af ital. rajgræs:
  • Det afgrænsede område med resistent rajgræs skal slås af nu og her, så der ikke kastes frø (der er endnu ikke dannet frø, så afgrøden kan evt. anvendes som foder)
  • Meget mere vårsæd i sædskiftet fremover.
  • Sen såning af vinterafgrøder, så mindre græs spirer frem.
  • Evt. tidlig pløjning og nedvisning med glyphosat før såning vintersæd, dvs. falsk såbed.
  • Lade frø ligge urørt i stub så lang tid som muligt efter høst - det sikrer størst mulig ødelæggelse af frøenes spireevne
Har du andre forslag?